Forebyggelige kræftsygdomme Hvad er kræft? 

Kræft betegner en række sygdomme, der har forskellige forløb og prognose - rammer forskelligt i befolknings- og aldersgrupper - kræver forskellige former for diagnostik og behandling, og som i øvrigt, i den udstrækning vi har viden om det, har forskellige årsager.  Det væsentligste fællestræk ved kræftsygdomme er, at en enkelt eller flere celler begynder en ukontrolleret deling og vækst. En kræftsygdom kan beskrives på celleniveau, ved virkningen på enkeltorganer og organsystemer - og ved de reaktioner og ændringer i kropsfunktionerne, som patienten oplever. De hyppigst forekommende livstruende kræfttyper er for mændenes vedkommende lungekræft, kræft i blærehalskirtlen, kræft i tyk-og endetarm og kræft i urinblæren. For kvindernes vedkommende er det brystkræft, kræft i tyk- og endetarm og lungekræft. Ca. 1/3 af alle kræfttilfælde kan forebygges.

Hvilke faktorer har betydning for kræft?

I dag kendes en række livsstils- og miljøfaktorer, der har betydning for kræftrisikoen. Disse livsstilsfaktorer er tobak, alkohol, uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet og solvaner, hvoraf tobak spiller langt den største rolle. Således kunne 26 % af kræfttilfældene hos mænd og 14 % hos kvinderne undgås ved totalt rygeophør i befolkningen. De væsentligste miljøfaktorer er solens ultraviolette stråler og den radioaktive gas radon. Inden for arbejdsmiljøet gælder det asbest, støv fra visse træsorter og pesticider, der tidligere har været anvendt i landbruget.
Generelt spiller arbejdsmiljøet en væsentlig rolle for risikoen for at få kræft. Især de lavtlønnede er udsatte. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen har tre gange så stor risiko for at blive ramt af visse kræfttyper som ansatte i andre erhverv. Risikoen gælder især for de kræftformer, der hænger sammen med rygning og alkohol, for eksempel lungekræft og leverkræft. Blandt andre grupper, der har en øget risiko for kræft, er ansatte, der arbejder med transport af mennesker (fx buschauffører), ansatte i jern- og metalvareindustrien og håndværkere som murere, tømrere og snedkere.

Forebyggelse af kræft:  

Undgå tobak

Forebyggelsesindsatser, der retter sig mod rygestop, er afgørende. Kræftsygdomme er imidlertid længe om at udvikle sig, og effekten af et totalt rygestop vil således først begynde at slå igennem efter syv til ti år.

Bedre kost

Epidemiologiske undersøgelser indikerer, at mellem 20 og 42 % af alle kræfttilfælde kunne have været forebygget gennem kostændringer. Det er især kræft i mave-tarmkanalen, bryst og lunger, der kan forebygges gennem øget indtag af frisk frugt og grønt. Imidlertid har denne forebyggelseseffekt formentlig endnu længere latenstid end et rygestop.

Fysisk aktivitet

Der er tiltagende epidemiologisk evidens for, at en fysisk aktiv livsstil beskytter mod udviklingen af tarmkræft og muligvis brystkræft. Derudover vil man kunne nedsætte risikoen for udvikling af hudkræft og modermærkekræft, såfremt man følger de råd, der lægger op til påpasselighed ved ophold i solen.

Indsats på arbejdsmiljøområdet

Gennem en målrettet indsats på arbejdsmiljøområdet vil man kunne nedbringe kræftrisikoen. En sådan indsats kan dels rettes mod de direkte eksponeringer for kræftfremkaldende stoffer i arbejdsmiljøet og dels mod de faktorer i arbejdsmiljøet, der medfører en øget eksponering for tobaksrøg og alkohol.

Screening

Inden for visse kræfttyper vil sygdommen kunne opspores tidligt ved hjælp af systematiske undersøgelser (screening) inden sygdommen giver symptomer. I dag er der evidens for, at der kan opnås reduktion i dødeligheden ved at gennemføre screening for livmoderhalskræft, tyk- og endetarmskræft samt brystkræft.

(kilde: Sundhedsstyrelsen)